Døgnrytme, sundhed & performance

Design af arbejde og privatliv i takt med dit biologiske ur.

Mit første møde med kronobiologien kom i 2003, mens jeg skrev på min ph.d.-afhandling om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. En dag faldt jeg over en artikel om klokkegenet Per3 – og den ændrede mit liv. Forskerne havde påvist, at vi i høj grad er født med forskellige døgnrytmer. Jeg har aldrig været et morgenmenneske, og pludselig fik jeg et sprog for noget, jeg altid havde vidst i kroppen: Jeg er et eftermiddags- og aftenmenneske. En sen kronotype.

Fra den dag ændrede jeg mine arbejdstider og skrev på min ph.d.-afhandling fra kl. 12 til midnat – for det var dér, min energi og kreativitet var højest. Det blev startskuddet til mit arbejde med anvendt kronobiologi.

Kronobiologi er studiet af menneskets døgnrytmer. Vi er alle født med et indre biologisk ur – et såkaldt masterur – som sidder i hjernen i hypothalamus. Masteruret kaldes den suprachiasmatiske kerne (SCN) og styrer, hvornår vi naturligt føler os vågne, fokuserede og trætte. Det er variationer i vores gener, der gør, at vi sover og er vågne på forskellige tidspunkter af døgnet. Din døgnrytme er derfor ikke et spørgsmål om valg eller viljestyrke. Nogle mennesker falder tidligt i søvn og står tidligt op, mens andre falder senere i søvn og står senere op. Du er ganske enkelt genetisk disponeret for at være enten morgenfrisk eller aftenfrisk.

Anvendt kronobiologi handler om at bruge denne viden aktivt til at designe arbejde og liv, der passer til vores naturlige rytme. I dag tvinges over 80 % af befolkningen til at stå op og præstere tidligere, end kroppen egentlig er klar til. Konsekvensen er søvnmangel, stress, lavere energi og nedsat produktivitet.

Forskningen viser, at når vi lever og arbejder i takt med vores biologiske ur, styrker vi både trivsel og performance.

Vil du vide mere?
På www.døgnrytmer.dk finder du viden, redskaber og eksempler på, hvordan anvendt kronobiologi kan skabe sundere og mere produktive arbejdspladser.